Bliv en del af en branche med fokus på nyeste viden
Det kræver ansvar og viden, hvis man vil være med til at gøre en forskel. Læs mere om Ida, der er kommende Bioteknolog og arbejder hos TREFOR Vand.
At skulle forholde sig til problemstillinger for drikkevandet og være opdateret på nyeste viden er en stor del af Idas hverdag.
Ida Langberg Balsby, 23 år
Virksomhed: TREFOR Vand
Hvad laver du på dit job, og hvad er dine primære ansvarsområder?
Jeg studerer til diplomingeniør i Bioteknologi ved Aarhus Universitetet og er så heldig at have studiejob hos TREFOR Vand. Det gør, at jeg får afprøvet min nyeste viden i praksis og kan følge med i vandbranchen på tætteste hold. Jeg står for vandkvaliteten, helt specifikt tager jeg prøver og databehandler de analyseresultater, vi får.
Hvad er det fedeste ved dit job?
At jeg er med til at sikre rent drikkevand til mange mennesker er et fedt, men stort ansvar. Jeg skal hele tiden være opdateret med den nyeste viden på området for at kunne forstå og løse de problemstillinger, der truer vores drikkevand – f.eks. mikroplast og pesticider.
Jeg synes, det er fedt at vide, at det man gør, har betydning, og at man er med til at gøre en forskel på et større plan.
Hvad vil du gerne i fremtiden?
Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi i fremtiden har mulighed for at få rent drikkevand. Vi får større og større problemer med pesticider, og derfor vil jeg gerne være med til at sikre en bæredygtig behandling af vandet, så vi kan få det bedst mulige vand i hanerne.
Bliv en del af en branche med fokus på nyeste viden
Karrieremulighederne spænder vidt, og der er brug for mange kompetencer i vandselskaberne. Her kan du se en liste over primært vidensbaserede jobfunktioner, der alle udgør en livsvigtig funktion i et moderne Danmark.
Du kan læse om vores andre ambassadører her
Caroline Simmelkær Berggren,
Pba. i Energiteknologi og teknisk integration
At sikre rent drikkevand til hele Trekantsområdet stiller krav til Carolines tekniske viden på mange niveauer. Læs herunder om Caroline, der er Teknisk Kunderådgiver hos TREFOR Vand.
Niels Emil Søe,
Ph.D. i Geologi
Et arbejde med stor samfundsværdi og en variation i opgavetyperne betyder meget for Niels Emil. Læs mere om Niels Emil, der er geolog og arbejder hos TREFOR Vand.
Ledige stillinger
Måske er dit drømmejob i vandbranchen. Det går stærkt, når nye stillinger bliver indrykket. Du kan blive én af de første, som får besked! Du har nu mulighed for at se de nye stillinger, når de tikker ind.